Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men i årevis er der sket store spildevandsudledninger i de danske farvande. Selvom spildevandet har været mere eller mindre renset, så er der stadig udledt industrispildevand med rester af kviksølv, kobber, bly, barium, PAH-tjærestoffer, Pfos samt kvælstof m.m. Der er også blevet udledt affald fra husholdningerne og fra landbruget.
Danmark har med udledningerne presset naturen og havmiljøet. Som medlem af foreningen Rent Havmiljø Nu støtter du kampen for et bedre havmiljø.
Foreningens første og vigtigste mål er at stoppe importen af spildevand fra bl.a. den norske olieindustri. Vi mener, at Norge og andre lande må tage ansvar for eget spildevand.
Vi kan ikke love dig, at vi får ændret lovgivningen i dag, men vi tror på, at politikerne vil vågne op, hvis vi kan vise, hvor dårligt naturen har det under overfladen.
Bliv medlem af foreningen – meld dig ind i foreningen, betaling for medlemskab, kan ske på Mobil Pay nr. 916542, eller ved bankoverførsel på Reg. nr. 6150 Konto nr. 262839.
Vi kan ikke love dig et langt nyhedsbrev, for vi har ingen ansatte og bestyrelsen arbejder gratis og frivilligt. Vi vil i stedet informere på denne hjemmeside under Nyheder / læserbreve